JafnrÚttisߊtlun SA

á JafnrÚttisߊtlun Sl÷kkvili­s Akureyrar 2005 (er Ý endursko­un n˙na 2012) JafnrÚttisߊtlun ■essi er ger­ Ý samrŠmi vi­ ßkvŠ­i laga um jafna st÷­u og

JafnrÚttisߊtlun SA

 

JafnrÚttisߊtlun Sl÷kkvili­s Akureyrar 2005 (er Ý endursko­un n˙na 2012)

JafnrÚttisߊtlun ■essi er ger­ Ý samrŠmi vi­ ßkvŠ­i laga um jafna st÷­u og jafnan rÚtt kvenna og karla nr. 96/2000 og JafnrÚttisstefnu AkureyrarbŠjar 2004-2007.

Laus st÷rf

Vi­ nřrß­ningar ver­ur leitast vi­ a­ jafna kynjahlutfalli­.

Hvernig: ═ starfsauglřsingum ver­ur vitna­ til jafnrÚttisߊtlunar sl÷kkvili­sins og jafnrÚttisstefnu AkureyrarbŠjar.

Hver: Sl÷kkvili­sstjˇri.

HvenŠr: Ůegar vi­ ß.

Hvernig: Vi­ rß­ningar ver­ur unni­ Ý samrŠmi vi­ verklagsreglur AkureyrarbŠjar um rß­ningar m.t.t. kynjasjˇnarmi­a.

Hver: Sl÷kkvili­sstjˇri.

HvenŠr: Ůegar vi­ ß.

Starfs■jßlfun og endurmenntun

Konum og k÷rlum sem starfa hjß sl÷kkvili­inu skal til jafns standa til bo­a starfs■jßlfun og endurmenntun.

Hvernig: Starfs■jßlfun Ý sl÷kkvili­i og sj˙kraflutningum er reglubundinn ■ßttur Ý starfi hjß Sl÷kkvili­i Akureyrar sem allir starfsmenn taka ■ßtt Ý. Menntun er skv. regluger­ nr. 792/2001 BR 1 um menntun atvinnu sl÷kkvili­smanna og regluger­ 504 frß 1986 um menntun, rÚttindi og skyldur sj˙kraflutningamanna.

Hver: Sl÷kkvili­sstjˇri.

HvenŠr: Skv. nßmskrß.

Laun

Nau­synlegt er a­ fylgjast me­ launum starfsmanna ˙t frß kynjasjˇnarmi­i og vinna a­ ■vÝ a­ jafna laun kynjanna komi launamunur Ý ljˇs.

Hvernig: Starfsfˇlk Sl÷kkvili­s Akureyrar tekur laun skv. kjarasamningum Launanefndar sveitarfÚlaga og Landssambands sl÷kkvili­s- og sj˙kraflutningamanna. Ra­a­ er Ý launaflokka eftir menntunarstigi/starfsaldri og lÝfaldri.

┴kve­nar vinnureglur gilda um yfirvinnu starfsfˇlks og er virkt og gegnsŠtt eftirlit me­ ■vÝ hverjum er bo­in yfirvinna og hversu oft. Yfirvinna er skrß­ af var­stjˇrum vakta Ý ätÝmabˇk" sem jafnar yfirvinnu Ý ßrsme­altali. äTÝmabˇkin" er ÷llum starfsm÷nnum a­gengileg.

Hver: Sl÷kkvili­sstjˇri.:

HvenŠr: Upplřsingar um launar÷­un og unna yfirvinnu liggja ßvallt fyrir.

SamrŠming starfs og einkalÝfs

Hjß sl÷kkvili­inu eru langflestir starfsmenn Ý vaktavinnu sem hefur kosti og galla gagnvart einkalÝfi, mismunandi eftir aldri og fj÷lskylduh÷gum.

Reynt er a­ koma til mˇts vi­ starfsmenn ß v÷ktum um sveigjanleika Ý st÷rfum ■ar sem kostur er t.d. eru a­ opnast m÷guleikar ß dagvinnust÷rfum sem reynst getur gˇ­ur kostur fyrir ■ß sem eru a­ nßlgast starfslok en einnig ■ß sem t.d. vegna fj÷lskyldua­stŠ­na gŠtu ■urft ß ■vÝ a­ halda tÝmabundi­.

Kynfer­isleg ßreitni og einelti

Ger­ar hafa veri­ lei­beiningar fyrir bŠjarkerfi­ um vi­br÷g­ vi­ kynfer­islegri ßreitni og einelti ß vinnust÷­um. Allt starfsfˇlk sl÷kkvili­sins ■arf a­ vera me­vita­ um ßbyrg­ og fŠrar lei­ir ef upp koma tilvik sem var­a kynfer­islega ßreitni e­a einelti.

Hvernig: Haldnir ver­a kynningarfundir reglulega og nřju starfsfˇlki ger­ grein fyrir ■eim reglum sem gilda.

Hver: Sl÷kkvili­sstjˇri.

HvenŠr: A.m.k. einu sinni ß ßri.

Endursko­un:

Endursko­a skal jafnrÚttisߊtlun ■essa ßrlega og setja nřjar a­ger­ir Ý samrŠmi vi­ ■Šr breytingar sem ver­a milli ßra.